Tidligere arrangementer

Major Danish Groups on the French Market

Den 29. november 2017 havde det Dansk-Franske Handelskammer samlet nogle af de vigtigste danske virksomheder i Frankrig til en diskussion om mulighederne på det franske marked. Ambassaden modtog 80 medlemmer af det dansk-franske erhvervsliv til dette ekstraordinære event.

Ambassadør François Zimeray indledte eventet, og efterfølgende var tre af de største danske virksomheder i Frankrig kommet for at dele deres forretningsråd og præsentere deres succeshistorier om at gribe det franske marked. Handelskammerets medlemmer havde i denne anledning mulighed for at møde Jens H. Lund, CFO i DSV, Pierre-François Riolacci, CFO i ISS samt Krisja Vermeylen, Senior Vice President for Corporate People and Organisation i Novo Nordisk.

I deres præsentationer fremhævede de tre talere især Frankrigs effektive infrastruktur, den betydningsfulde markedsstørrelse og den højtkvalificerede arbejdskraft. Disse faktorer betyder at Frankrig forbliver et land med store investeringsmuligheder. Vores tre talere understregede desuden at til trods for kulturforskelle, deler Danmark og Frankrig mange værdier og har stort potentiale for et endnu stærkere samarbejde.

France means business! Sådan lød overskriften på Gilles Debuire fra Business Frances præsentation om de sidste love i arbejdsmarkedsreformen i Frankrig.

Siden Emmanuel Macrons tiltræden på præsidentposten, har der været betydningsfulde forandringer undervejs på det franske marked. Præsidenten har iværksat en ny arbejdslov, som giver stor forhandlingsfrihed, samt en økonomisk reform, der blandt andet sænker skatten for virksomheder og privatpersoner. Gilles Debuire var derfor kommet for at orientere publikummet om disse reformer.

Præsentationerne blev fulgt af en cocktail, hvor deltagerne kunne nyde canapéer fra Ma Poule samt vin serveret af Les Grands Chais de France. Alle havde således mulighed for at diskutere de dansk-franske forretningsmuligheder og udvide deres netværk i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Vi sender en stor tak til Ambassaden for deres medorganisering af eventet samt til Jens H. Lund, Pierre-François Riolacci og Krisja Vermeylen for deres præsentationer. Vi takker ligeledes alle gæsterne for deres deltagelse denne aften.

Artikler om samme emne

No news available.

Arrangementer om samme emne

Economic Outlook 2025

The Danish-French Chamber of Commerce is pleased to invite you to the 2025 edition of our breakfast conference on “Economic Outlook BNP Paribas”.

FLERE NYHEDER

Share this page Share on FacebookShare on TwitterShare on Linkedin